DMO Special Issue 2022 – European Music Analysis and the Politics of Identity
In the wake of Philip Ewell’s article on “Music Theory and the White Racial Frame,” which focused on US music studies, this special issue examines the politics of identity in European musicology. Given that the methods and canonic repertoire of “music theory’s white racial frame” are mostly European, the intention behind the special issue is to bring forth scholarship that addresses some particularly European formations of musicology that complements and extends the US research on racism, whiteness, and their intersection with categories of gender, sex, ethnicity, and class in music theory. In this special issue, authors examine local, regional—and personal—histories and politics of European music analysis in case studies of Schenkerian and (neo-)Riemannian analysis, specific national formations of music theory, pedagogy, and whiteness, as well as reflections on what Ewell’s critique of music theory might mean in a European context.
Guest editors are Thomas Husted Kirkegaard and Mikkel Vad.

	Thomas Husted Kirkegaard and Mikkel Vad Introduction: European Music Analysis and the Politics of Identity
	– peer reviewed – Thomas Husted Kirkegaard Schenker (not) in Scandinavia
	– peer reviewed – Bjørnar Utne-Reitan Norse Modes On Geirr Tveitt’s Theory of Tonality
	– peer reviewed – Svend Hvidtfelt Nielsen Funktionsteorien som masternarrativ
	– colloquy – Christopher Tarrant Music, Theory, and Education in the Wake of Schenkergate: A UK Perspective
	– colloquy – Kate Maxwell and Sabina Fosse Hansen Decolonizing Music History in Scandinavia Reflections from the Chalkface
	– colloquy – Kjell Andreas Oddekalv On Being a White Norwegian Analysing Rap

Hent hele særnummeret om European Music Analysis and the Politics of Identity som pdf

DMO Særnummer 2021 Musikkens fællesskaber
Intentionen med dette særnummer af DMO er at præsentere forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af musik og fællesskab. Således giver særnummeret en række svar på, hvordan musik kan fremme fællesskaber, hvordan fællesskaber kan opstå omkring musikken og hvilke sammenhænge, der kan identificeres mellem musik og fællesskab. Særnummeret er initieret af et netværk af videns- og musikinstitutioner i Roskilde og omegn, som udspringer af Roskilde Kommunes musikbystrategi. Netværket består af Roskilde Festival, Professionshøjskolen Absalon, Roskilde Universitet, Rockmuseet Ragnarock, Museet for Samtidskunst, Rytmisk Musikkonservatorium og Musikbiblioteket i Roskilde. I artiklerne undersøges musikkens fællesskaber fra både pædagogiske, sociologiske, antropologiske, psykologiske og musikologiske vinkler og forskelligartede tematikker behandles såsom fællessang under COVID-19 pandemien, musikterapi med demensramte, musikalsk improvisation i børnehaver, kreative ungefællesskaber i klubber, diaspora fællesskaber i Sverige, kollaborativ kreativitet i jazzbands, kvindefællesskaber i musikbranchen og meget mere. Gæsteredaktøren på særnummeret er Mikkel Snorre Wilms Boysen.

	Mikkel Snorre Wilms Boysen Editorial introduction
	Lars Brinck Collective Creative Matters Jazz band participation as learning
	Dan Hvidtfeldt, Lene Tanggaard Identity in creative communities
	Henrik Marstal Alene sammen, sammen alene Medialiseret morgensang i coronakrisens første tid
	Hugo Jensen, Lars Ole Bonde Hjerterum og plads til hvem du er Gruppemusikterapi for yngre mennesker med demens
	Maria Westvall Participatory Music-making in Diasporic Contexts Bridging the Past, Present, and Future in Cultural Production
	Mikkel Snorre Wilms Boysen The Rise of The RIA Collective A case study of after-school clubs’ attempts to foster creative and inclusive music communities among young people
	Frederik Kjær Zeuthen Musical microimprovisation Investigating pedagogues’ spontaneous use of music in everyday situations as a driving force of community building in kindergarten
	Thomas Thorsen Når musikalske fællesskaber sætter spor i den pædagogiske hverdag i dagtilbud
	Anya Mathilde Poulsen Kønsdiversitet og fællesskaber for handling Et aktuelt billede af debatten om og arbejdet for en mere lige kønsrepræsentation i dansk musik med HUN SOLO som case

Hent hele særnummeret om Musikkens fællesskaber som pdf

DMO vol. 10 2020-2021
1. august 2019 fik Danmark en ny musikprofessor med ansættelsen af Morten Michelsen som professor på Musikvidenskab - Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Denne artikel er en revideret version af hans tiltrædelsesforelæsning der blev afholdt d. 24. september 2019. Artiklen er den første af de løbende udgivelser i DMO vol. 10.
I artiklen ‘Beatopera og beatballet: Rockmusikken og Det Kongelige Teater i årene omkring 1970’ redegør Palle Schantz Lauridsen (KU) for en række musikbegivenheder, der involverer grupperne Ache og The Who. Redegørelsen for begivenhederne, der også involverer studier af anmeldelser og interviews med bandmedlemmer, danner rammen for en bredere diskussion af mødet mellem ungdomskulturen og den borgerlige ‘legitime kultur’, som den kommer til udtryk i mødet mellem rockmusikken og den klassiske musik.

	Morten Michelsen Det høje, det lave og alt det ind imellem. Nogle musikkulturelle forandringer i det 20. århundrede
	Palle Schantz Lauridsen Beatopera og beatballet: Rockmusikken og Det Kongelige Teater i årene omkring 1970
	Kim Boeskov Kan musik skabe en bedre verden? En diskussion af musik som redskab for en social forandring se abstract

DMO vol. 9 2018-2019
Denne udgave af DMO, vol. 9, består af fem artikler udgivet løbende i 2018 og 2019.
Volume 9 indeholder bidrag fra Tore Tvarnø Lind (KU), Svend Hvidtfelt Nielsen (KU),
Thais Lima Nicodemo (Universidade Estadual de Campina, Brasilien), Mads Krogh (AU)
og Astrid Maaløe (KA-studerende, KU).

	Forord

	Tore Tvarnø Lind Solbrud.Stormlyd

	Svend Hvidtfelt Nielsen Parallel og Stedfortræder

	Thais Nicodemo Music Censorship and Brazilian Popular Music (MPB) throughout Brazil’s Civil-Military Dictatorship (1964-1985)

	Mads Krogh Music-Genre Abstraction, Dissemination and Trajectories see abstract

	Astrid Maaløe Uden ord: Om æstetiske oplevelser som vej ud af fordomme

Hent hele vol. 9 som pdf

DMO Særnummer 2019 Ny dansk musikvidenskab – i et kort format
Dette særnummer indeholder bidrag fra dimittender fra de musikvidenskabelige uddannelser der alle har deltaget i en skriveworkshop afholdt af DMO i foråret 2019. Forfatterne har efterfølgende samarbejdet med DMO-redaktionen om udarbejdelsen af artiklerne. Formålet med særnummeret er at præsentere musikvidenskabelige undersøgelser i et kort artikelformat, med henblik på at give et indblik i nogle af de forskningsidéer, undersøgelsesresultater, og metodiske greb der florerer i specialer på musikuddannelserne, og som typisk ikke når ud til en bredere læserskare.

	Mads Walther-Hansen, Kristine Ringsager, Tore Tvarnø Lind og Lea Wierød Borčak Forord
	Anne Dueholm Jacobsen At synge sorgen ud
	Ditte Askholm Dannelse som argument for musikskoleundervisning
	Nina Agerskov Fortællinger om det anderledes
	Bjarke Lindbøg Behr Music Mind Games i folkeskolen
	Christoffer Hildebrandt Ekstremmetal og affekt
	Signe Marie Svennum Rhizomatisk musikalitet
	Martin Rahbek og Rasmus Krøyer Skjulte budskaber i Arrival-soundtracket

Hent hele særnummeret om Ny dansk musikvidenskab som pdf

DMO Særnummer 2018 om musikkens institutioner
Intentionen med dette særnummer af DMO er at præsentere ‘musikinstitutioner’ i al deres bredde. Institutioner leverer fysiske og sociale rammer for musikudøvelse, musikopdragelse og musikproduktion og former vores opfattelser af musik og musikliv, genre, køn, lokalmiljø, musikproduktion, kreativitet og os selv. Der er skrevet meget om musik i Danmark og dansk musik men mindre om de institutioner, som musikken eksisterer indenfor, udføres under og opleves gennem. Vi har med særnummeret ønsket at sætte fokus på musikinstitutioner i vid forstand og på hvorledes forskellige institutionelle rammer fungerer og påvirker musikliv.
Artiklerne behandler så forskellige institutioner som Danmarks Radio, folkemusikkens huse, musikskolerne i Grønland, den danske musikbranche og dens delinstitutioner, opera i Danmark, kirkemusikskolerne, Musikhistorisk Museum og ’sangbogen’ belyst som institution.

Gæsteredaktører på Særnummeret er Charlotte Rørdam Larsen og Anja Mølle Lindelof

	Anja Mølle Lindelof og Charlotte Rørdam Larsen De usynlige institutioner – fraværet af nutidige musikinstitutioner i dansk musikvidenskab
	Morten Michelsen I med- og modspil: Danmarks -Radio, dansk musikliv og jazzens institutionalisering
	Henrik Marstal Gamle rammer, nye måder? En undersøgelse af sangbogens institutionelle status i Danmark i det tidlige 21. århundrede
	Ole Brinth Folkekirkens kirkemusikskoler Om musik i kirken, om kirkemusik og om at uddanne -kirkemusikere
	Lars Ole Bonde ’Institutionen opera’ i Danmark – 50 års udviklingshistorie
	Lisbet Torp, Ulla Hahn Ranmar og Marie Martens Musikmuseet – Musikhistorisk -Museum & Carl Claudius’ Samling En udviklingshistorie
	Rasmus Rex Pedersen Musikbranchen i Danmark
	Andreas Otte Musikskolerne i Grønland – i -spændet mellem formel og uformel læring
	Lene Halskov Hansen Forflytning af folkemusik fra “gulv til gulv” En dansk folkemusikbevægelse i 1970-80’erne

Hent hele særnummeret om musikkens institutioner som pdf